En lille bøn, gammel dansk og havets brusen.

En lille bøn.

Fredag blev vi introduceret på Child Care af David som er vores supervisor og leder af Child Care. Det starter ud med at "selvfølgelig" blive lidt forsinket i forhold til hvad der var aftalt mødetid. Ida og jeg bliver på David's kontor introduceret for div. ting. David starter dog ud med at bede en lille bøn for os. Så Fortæller han ellers lidt om den ghanesiske historie, om sig selv, om hvordan de kører stedet i forhold til de ansatte noget-med-at-det-er-vigtigt-med-selvudvikling-hele-tiden. Jeg kan nærmest ikke huske hvad han sagde, fordi han snakkede i to timer. Ida og jeg er blevet placeret i hver vores klasse med hver vores lærer, så dem fik vi mødt om fredagen.

Gammel dansk.
Weekenden gik på at vi tog til Accra hvor fredag står på biograftur og se den nye Batman film og lørdag er der bryllup. Efter vores møde med David og de andre deres arbejdsdag, tager vi en mini bus til Accra. På stationen er der så mange der skal med at der er vildt lang kø. Det var ikke lige noget vi havde regnet med og vi havde egentlig en lille tidsplan i forhold til biografturen. Vi kontakter derfor Patrick vores nabo, som kommer ilende. Den eneste måde han ser en løsning på er at betale lidt ekstra og vi vil blive taget som de første når den næste bus kommer. Det var de andre ikke helt tilfredse med, ups. I sådan en bus kan der ca være 14 mennesker, afhænger dog lidt af størrelsen af bilen. De er ikke vildt behagelige og sidde i, især ikke da på ruten mellem Accra og Cape Coast er humbler hver 2 km. Og det er ikke bare nogle små søde nogle :) Sådan en fredag er der en del trafik og det er ikke altid at chaufføren er tilfreds med det. Så hvad gør man når der nærmest er kø af biler i hver sin retning?? Jo man kører da sørme over i modsat nødspor (egentlig bare uden for vejen, altså grus) og så når der ellers er lidt luft i bilerne igen, så over i den rigtige vejbane for at fortsætte derudaf.
Filmen var rigtig god, det var en fornøjelse og komme i biografen.

Gammel dansk.
Lørdag står den på bryllup. Sebastian spiller fodbold med en ghaneser hjemme i kbh og han var på besøg hjemme, fordi hans storesøster skulle giftes, vi var så blevet inviteret med. Det var noget af en lang og speciel dag. Første stop er hos brudens mor (forældrene bor ikke sammen). Her bliver vi introduceret for lidt forskellige folk og vi sidder og venter på lidt hvad dagen egentlig skal bringe. Næste stop er hos brudens far, hvor der vil være familie fra begge sider af. Det der skal foregå her er at der skal bringes gaver til familierne og at brudens far skal give lov til at hans datter skal giftes. Det meste foregik på fanti, som er deres lokale sprog, så det var ikke altid nemt og følge med i hvad der skete. Men det skulle være lidt af et skuespil om at faren ikke helt ville give lov til at de skulle giftes. Bruden var her i ført en blå kjole og en stor gul hat (lignede en serviet vifte). Der bliver sunget en masse, bedt og en lille bid mad blev også serveret, sammen med en malta guiness uden alkohol (en meget sød øl drik, ikke lige min kop the). Da selskabet bryder op, får vi hilst på lidt flere familie medlemmer og det kommer frem at nærmest alle har været i Danmark og en del bor der stadig og kan en del dansk.
Næste stop tilbage til moderen, hvor bruden skal skifte til hvid brudekjole og resten af familien skal skifte tøj også. Her sidder vi længe og hører på deres syge ged der vræller derudaf. Tidsplanen skulle allerede fra morgenstund være to timer forsinket og vi aner ikke hvad tid det starter i kirken. Nok efter 1½ time er bruden færdig og bringes til kirken sammen med nogle andre familie medlemmer. Vi aner dog ikke hvordan vi kommer derud og der går nok 30 min før vi kommer til kirken, hvor der er godt gang i det hele. Vi kommer lige til at de skal sige ja til hinanden og give hinanden ring på. Derefter vare det endnu en time med sang og dans og brudeparret skal skrive under på nogle papirer. Alle er meget glade og der er en virkelig god stemning.
Næste stop er billeder uden for kirken. Vi holder os i det hele taget meget i baggrunden, men de syns jo det er vildt spændene at vi er der. Der bliver taget rigtig mange forskellige billeder, hvor vi bl.a. også bliver inddraget, som f.eks. venner fra Danmark af med både familien og et andet med nogle stammefolk/høvdinger af en art.
Næste stop bliver receptionen. Der er dækket op med en masse små borde. Herfra tager festen kun 2 timer. Hvor der er en toastmaster til at underholde inden brudeparret kommer. Der bliver spist mad. Der bliver skåret kage, der bliver danset og taget billeder. Og brudens far serverede gammel dansk for os, som blev drukket i store glas og bare bundet. AD ;)
Planen havde været og overnatte i Accra til søndag, men fordi det sluttede kl 19 besluttede vi os for at tage hjem til Cape Coast i stedet for. Ved ikke om det var en god ide, da de bruger søndagen på kirke og det larmer simpelthen så meget og de starter rigtig tidligt, så nærmest ingen mulighed for at sove længe.

Havets brusen.
Søndag er slap af dag. Fra nogle af de tidligere studerende der har været her i Cape Coast er vi blevet anbefalet nogle forskellige ting og en af dem var at hvis vi trængte til massage, så lå der en jødisk restaurant nede ved havet, som også kunne tilbyde massage. 4 af os tog derfor afsted for at tjekke det ud. Stedet ligger lige uden for Cape Coast og er virkelig et smukt sted og meget fredfyldt. På stedet er der kun en enkelt kvindelig massør og en enkelt mandelig. Så mens Cille fik massage, drog Rie og jeg ned til havet for at soppe en smule og få sand mellem tæerne. Det var virkelig skønt, der er dog rimelige store bølger og vandet en smule koldt.
Massagen var en helkropsmassage på en time til ca 150 kr. Det er ikke den eneste gang at det kommer til at ske i hvert fald :) 
Da vi kommer hjem igen, har Ida været så sød og gjort værelserne klar til hende og jeg så vi også kunne få et værelse hver. Så pt er jeg kommet under min prinsesse-seng af et myggenet og en masse billeder er kommet op og hænge :)