Det er nu torsdag og vi har allerede weekend. Fredag skal præsidenten begraves så der er fridag for alle.
Vi skulle rigtig ha været startet her d. 1 august, men der har været en del problemer med at få arrangeret et møde mellem Ida, jeg, vores praktikvejleder Derrick og lederen på Child Care David. Det lykkes dog at Ida og Jeg kunne komme til orientering om stedet i fredags.
Mandag var så vores første dag i praktikken.
Child Care består af 4 klasser og nogle børn som kommer om morgenen og køres til et andet sted og kommer tilbage ved 14 tiden til de bliver hentet.
Ida befinder sig i den klasse med børn fra 0-2 år og er i et lokale for sig selv. Jeg befinder mig i en af de tre andre klasser hvor børnene er fra 2-3 år. De her tre klasser ligger ud til en lille gård, hvor der er en pavillion og en lille karrusel og en rutsjebane. Ovre bagved er der så en lille kloak, hvor børnene tisser. Så der lugter rigtig tit af tis.
I min klasse er der ca 22 børn for tiden. her i august måned er der nemlig ferie, så mange er hjemme hos deres familier. Læren i klassen hedder Josefine og hendes medhjælper hedder Lydia.
Dagen består i at mellem kl 7-9 ankommer børnene og sidder for det meste bare stille i klasselokalet. Omkring kl 9 skal alle tre klasser ud i gården og bede og synge sange. Her er de delt op rækker, hvor drengene i den ene side og pigerne i den anden. Nogle af sangene er ret religiøse hvor andre også er mere normale børnesange.
Herefter skal børnene ud i deres klasser og have undervisning i tallene 1-6, bogstaverne a-f, former som cirkel, firkant, trekant og rektangel, farver og farve en tegning. Inden der skal spises kl 11, kan der godt nå og blive lidt leg. Dog stadig i klasselokalet, uden nogen form for legetøj.
Spisningen foregår ude i gården, hvor de ca. 22 børn er presset sammen om to små borde og det minimale antal af stole. Så deler læren deres madpakker ud som består af ris og div. Nogle af de nye børn skal dog mades. Børnene får ikke særlig lang tid til at spise før. de skal komme og aflevere deres madpakker igen, de får noget vand at drikke og så pakker de madpakken sammen og de kan bære tasken ind og ellers lægge sig til at sove.
Fra ca. kl 12 sover børnene i ca. 2 timer. De ligger på nogle rismåtter på gulvet i klasselokalet.
Når forældrene kommer og henter dem bliver børnene tørret med en klud i hovedet og derefter iført hvidt pulver tørret ud i ansigtet.
For mit vedkommende i denne uge har jeg tilbragt rigtig meget tid alene sammen med børnene. Og det kan godt være en smule svært da børnene ikke kan noget engelsk, så det kan være en smule svært og kommunikere. Lærerne ved jeg ikke rigtig hvad har foretaget, men får hele tiden af vide at de kommer tilbage lige om lidt.
Tit bliver der sat en video på med sange, som både er normale børnesange, men der er også rigtig mange jesus-sange.
Børnene er dog rigtig søde, har dog rigtig svært ved at lærer deres navne, da de godt kan ligne hinanden i deres ens uniformer. I dag havde jeg et kamera med for at tage lidt billeder af dem, hvilket de synes var rigtig sjovt og spændene.
Det har været en lidt hård uge, men syns helt klart det bliver bedre for hver dag der går. Ida og jeg er dog ikke helt hvad der skal ske når skolen starter igen til september. Vi skal evt. med skolebussen ud til en anden del af Child care med børn i alderen 3-5 år. Sådan har vi forstået det :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar