Der er mange sjove ting ved Ghana

 Vores hus :)









Udsigten fra vores tagterrasse ud over byen

Vi oplever jo lidt af hvert hernede, så he kommer der lige en masse forskellige ting, der ikke har så meget sammenhæng med hinanden.

1. Alle vil gerne lære e sproget. Det er nærmest alle man møder på sin vej. Selv gadesælgeren som man ikke kender vil lære en sproget. Der er også mange der snakker det lokale sprog til en, selvom man ikke forstår noget af det. Vi har så nu fået en lille bog, hvor der står noget af sproget Fanti i.




 Vores nabo kweku som er lillebroren på 24 år, meget religiøs.

Vores naboer. Til venstre står Patrick (bror til Kweku), som er ham der tager sig af os. Han er 30 år. Til højre står Abban, som er venner med Patrick, han er 24 år.

 2. Med Patrick som vores nabo og han syns jo helt klart det er rigtig spændene at vi er her. Så er vi også blevet introduceret for noget af deres mad.
til hverdag bliver jeg dog også inviteret til at spise med i institutionen af de andre lærer. De vil især gerne have man prøver deres fufu. Har endnu ikke prøvet det og det tiltaler mig nu heller ikke, da det er en dej man skal sluge sammen med noget sovs. Plus at man skal indtage det med fingrene. Især i institutionen er der også stor interesse for hvad vi (og her mener jeg Ida og jeg) bringer med af mad. Så det sker at de invitere sig selv til at smage vores mad (og som regel smager de ikke bare).

3. Når vi nu snakker rigtig meget med Patrick vores nabo, som selv siger han er en meget populær fyr. Hvilket vi også tror, da han nærmest ikke laver andet end at snakke i tlf. Men det betyder også at vi møder rigtig mange forskellige mennesker. Hernede er de dog glade for at give hånd/lave "håndtegn", altså så noget med at klaske hænderne sammen knipse og alt muligt mærkeligt, som er svært og forklare. Men de kan også godt finde på bare og holde en i hånden imens de snakker med en. Og ja det ghanesiske folk er virkelig snak saglige, dvs. man har rimelig klamme hænder når de slipper en.

4. Da vi allerede ankom til Ghana og skulle kører taxa til hotellet, stødte vi allerede der til den besynderlige ting de har med at dytte til alt. Blinklyset bruger de ikke ligefrem, det er åbenbart nemmere og dytte. Så når man går rundt nede i byen er der en del der dytter af os. Nogle  gange nok fordi vi er hvide, ellers fordi de vil gøre opmærksom på at de kommer kørende, at de er ledige, de kender en der går på vejen. Det er bestemt ikke altid det giver mening især ikke hvis taxi'en ikke er ledig.
En anden ting ved taxa'erne hernede er at som regel lyser halvdelen af deres instrumentbræt, forstået på den måde at der altid er noget galt med bilen. i nogle tilfælde bipper den også. Der er ingen sikkerhedsseler i bilerne heller, men de sidste par gange har vi ikke orket og tag to taxa'ere, så os 6 mennesker har været proppet i en taxa. Super hyggeligt.
Taxa'erne er noget sjovt noget. De er tit udsmykket på forskellige vis, men noget de har tilfælles er at de har budskaber stående på bagruden. og 80 % er dem handler om gud.

5.Noget som jeg virkelig skal vænne mig til hernede er larmen. De spiller ufatteligt højt musik rigtig mange steder, nærmest hverdag og til langt ud på natten. Det er altid nemt og falde i søvn til, da det virker som om at det er lige ved siden af vores hus, men fordi vi bor så højt oppe, så ryger meget af lyden op til os. Så er der alle dyrene. Gederne og især de små mæ'er ret meget og de render jo løst rundt alle vegne. Så er der hanerne der begynder ufatteligt tidligt om morgenen. Og man kan også hører dem der er et stykke væk. De må på en eller anden måde kommunikere med hinanden. Hver gang de galer lyder det som en alarm, jeg bliver dog nød til hele tiden og sige til mig selv at sådan lyder min alarm ikke.
Så er der kæmpe kragerne, som lyder meget mekaniske og der er virkelig mange af dem. De opholder sig omkring vores hus, fordi bag ved vores hus er ret mange træer og så søger de selvfølgelig efter mad.
nedenfor mit værelse bor der en anden familie. De har en jernlåge der larmer hver gang man åbner og lukker. De står også ufattelig tidligt op, som er tydeligt og hører. Og jeg har da også kunne hører når børnene har gjort noget forkert - bestemt ikke rart og hører den form for gråd.

6. uventet besøg opstår en gang imellem. Vores låge er ikke altid til at holde lukket hvis den ikke er låst og vi får tit besøg af Patrick og den slags. Men det der er lidt spøjst er at vi godt kan få besøg af høns og geder, om aftenen hopper kattene så selv ind til os. Nabo-børnene syns dog også det er rigtig spændene og komme på besøg. De er dog lidt bange for os, så de kommer tit snigende og gerne løbende ud igen, hvis vi kigger på dem.
Vi har øjne alle vegne rundt om vores hus og noget de især syns er spændene ved os, er når vi træner. Så står børnene gerne linet op ved porten for at følge med. Nogle af børnene har også fundet ud af at stå ved den ene side af huset kan de kravle op og følge med i hvad vi laver oppe på taget, hvor vi som regel løber rundt. Men de er nu rigtig søde de børn :)

7. sidste ting jeg vil nævne er vandet. vi kan ikke helt finde ud af hvordan det faktisk fungere, men for anden gang i træk er vi nu uden vand. Dvs. der kommer intet ud i hanerne og til toiletterne. Vi har dog to store spande, som denne:



 Og der kan vi så tag med mindre spande det vand vi skal bruge. Så det vil også sige at når vi skal i bad er det i spandevask - ufatteligt koldt. Vandet er i det hele taget  koldt hernede, men det er nemmere og vænne sig til når det kommer ud af bruseren og man ikke selv skal hælde det ud over en fra en spand.



 Det her er det vand vi drikker til dagligt. Det at drikke fra en meget fyldt pose er ikke altid nemt. Dette vand henter vi hos en af vores naboere, som er i store poser og meget billige.

Lige et billede fra da vi var ude og røre krokodiller :)

Laver lige en reklame for Ida's blog, hvor hun også skriver rigtig mange gode ting.

ghana-land.blogspot.com - findes også her ovre i min højre side af bloggen som et link.

Endelig lidt billeder

 Vores 1. dag i Cape Coast

 Vores 1. måltid i huset - her spiser vi altid

 Dem her er der nogle stykker af rundt omkring - denne mangler så noget af halen

 De sidder heldigvis nogen gange stille så man kan tage billeder af dem 

 Mama Kate køber vi tit brød og æg hos. Hendes butik ligger for enden af vores grusvej.

 Vejen op til vores hus. Den er faktisk ret stejl.

Porten til vores hus

De første 4 dage i praktikken

Det er nu torsdag og vi har allerede weekend. Fredag skal præsidenten begraves så der er fridag for alle.

Vi skulle rigtig ha været startet her d. 1  august, men der har været en del problemer med at få arrangeret et møde mellem Ida, jeg, vores praktikvejleder Derrick og lederen på Child Care David. Det lykkes dog at Ida og Jeg kunne komme til orientering om stedet i fredags.
Mandag var så vores første dag i praktikken.
Child Care består af 4 klasser og nogle børn som kommer om morgenen og køres til et andet sted og kommer tilbage ved 14 tiden til de bliver hentet.
Ida befinder sig i den klasse med børn fra 0-2 år og er i et lokale for sig selv. Jeg befinder mig i en af de tre andre klasser hvor børnene er fra 2-3 år. De her tre klasser ligger ud til en lille gård, hvor der er en pavillion og en lille karrusel og en rutsjebane. Ovre bagved er der så en lille kloak, hvor børnene tisser. Så der lugter rigtig tit af tis.
I min klasse er der ca 22 børn for tiden. her i august måned er der nemlig ferie, så mange er hjemme hos deres familier. Læren i klassen hedder Josefine og hendes medhjælper hedder Lydia.
Dagen består i at mellem kl 7-9 ankommer børnene og sidder for det meste bare stille i klasselokalet. Omkring kl 9 skal alle tre klasser ud i gården og bede og synge sange. Her er de delt op rækker, hvor drengene i den ene side og pigerne i den anden. Nogle af sangene er ret religiøse hvor andre også er mere normale børnesange.
Herefter skal børnene ud i deres klasser og have undervisning i tallene 1-6, bogstaverne a-f, former som cirkel, firkant, trekant og rektangel, farver og farve en tegning. Inden der skal spises kl 11, kan der godt nå og blive lidt leg. Dog stadig i klasselokalet, uden nogen form for legetøj.
Spisningen foregår ude i gården, hvor de ca. 22 børn er presset sammen om to små borde og det minimale antal af stole. Så deler læren deres madpakker ud som består af ris og div. Nogle af de nye børn skal dog mades. Børnene får ikke særlig lang tid til at spise før. de skal komme og aflevere deres madpakker igen, de får noget vand at drikke og så pakker de madpakken sammen og de kan bære tasken ind og ellers lægge sig til at sove.
Fra ca. kl 12 sover børnene i ca. 2 timer. De ligger på nogle rismåtter på gulvet i klasselokalet.
Når forældrene kommer og henter dem bliver børnene tørret med en klud i hovedet og derefter iført hvidt pulver tørret ud i ansigtet.

For mit vedkommende i denne uge har jeg tilbragt rigtig meget tid alene sammen med børnene. Og det kan godt være en smule svært da børnene ikke kan noget engelsk, så det kan være en smule svært og kommunikere. Lærerne ved jeg ikke rigtig hvad har foretaget, men får hele tiden af vide at de kommer tilbage lige om lidt.
Tit bliver der sat en video på med sange, som både er normale børnesange, men der er også rigtig mange jesus-sange.
Børnene er dog rigtig søde, har dog rigtig svært ved at lærer deres navne, da de godt kan ligne hinanden i deres ens uniformer. I dag havde jeg et kamera med for at tage lidt billeder af dem, hvilket de synes var rigtig sjovt og spændene.

Det har været en lidt hård uge, men syns helt klart det bliver bedre for hver dag der går. Ida og jeg er dog ikke helt hvad der skal ske når skolen starter igen til september. Vi skal evt. med skolebussen ud til en anden del af Child care med børn i alderen 3-5 år. Sådan har vi forstået det :)

En lille bøn, gammel dansk og havets brusen.

En lille bøn.

Fredag blev vi introduceret på Child Care af David som er vores supervisor og leder af Child Care. Det starter ud med at "selvfølgelig" blive lidt forsinket i forhold til hvad der var aftalt mødetid. Ida og jeg bliver på David's kontor introduceret for div. ting. David starter dog ud med at bede en lille bøn for os. Så Fortæller han ellers lidt om den ghanesiske historie, om sig selv, om hvordan de kører stedet i forhold til de ansatte noget-med-at-det-er-vigtigt-med-selvudvikling-hele-tiden. Jeg kan nærmest ikke huske hvad han sagde, fordi han snakkede i to timer. Ida og jeg er blevet placeret i hver vores klasse med hver vores lærer, så dem fik vi mødt om fredagen.

Gammel dansk.
Weekenden gik på at vi tog til Accra hvor fredag står på biograftur og se den nye Batman film og lørdag er der bryllup. Efter vores møde med David og de andre deres arbejdsdag, tager vi en mini bus til Accra. På stationen er der så mange der skal med at der er vildt lang kø. Det var ikke lige noget vi havde regnet med og vi havde egentlig en lille tidsplan i forhold til biografturen. Vi kontakter derfor Patrick vores nabo, som kommer ilende. Den eneste måde han ser en løsning på er at betale lidt ekstra og vi vil blive taget som de første når den næste bus kommer. Det var de andre ikke helt tilfredse med, ups. I sådan en bus kan der ca være 14 mennesker, afhænger dog lidt af størrelsen af bilen. De er ikke vildt behagelige og sidde i, især ikke da på ruten mellem Accra og Cape Coast er humbler hver 2 km. Og det er ikke bare nogle små søde nogle :) Sådan en fredag er der en del trafik og det er ikke altid at chaufføren er tilfreds med det. Så hvad gør man når der nærmest er kø af biler i hver sin retning?? Jo man kører da sørme over i modsat nødspor (egentlig bare uden for vejen, altså grus) og så når der ellers er lidt luft i bilerne igen, så over i den rigtige vejbane for at fortsætte derudaf.
Filmen var rigtig god, det var en fornøjelse og komme i biografen.

Gammel dansk.
Lørdag står den på bryllup. Sebastian spiller fodbold med en ghaneser hjemme i kbh og han var på besøg hjemme, fordi hans storesøster skulle giftes, vi var så blevet inviteret med. Det var noget af en lang og speciel dag. Første stop er hos brudens mor (forældrene bor ikke sammen). Her bliver vi introduceret for lidt forskellige folk og vi sidder og venter på lidt hvad dagen egentlig skal bringe. Næste stop er hos brudens far, hvor der vil være familie fra begge sider af. Det der skal foregå her er at der skal bringes gaver til familierne og at brudens far skal give lov til at hans datter skal giftes. Det meste foregik på fanti, som er deres lokale sprog, så det var ikke altid nemt og følge med i hvad der skete. Men det skulle være lidt af et skuespil om at faren ikke helt ville give lov til at de skulle giftes. Bruden var her i ført en blå kjole og en stor gul hat (lignede en serviet vifte). Der bliver sunget en masse, bedt og en lille bid mad blev også serveret, sammen med en malta guiness uden alkohol (en meget sød øl drik, ikke lige min kop the). Da selskabet bryder op, får vi hilst på lidt flere familie medlemmer og det kommer frem at nærmest alle har været i Danmark og en del bor der stadig og kan en del dansk.
Næste stop tilbage til moderen, hvor bruden skal skifte til hvid brudekjole og resten af familien skal skifte tøj også. Her sidder vi længe og hører på deres syge ged der vræller derudaf. Tidsplanen skulle allerede fra morgenstund være to timer forsinket og vi aner ikke hvad tid det starter i kirken. Nok efter 1½ time er bruden færdig og bringes til kirken sammen med nogle andre familie medlemmer. Vi aner dog ikke hvordan vi kommer derud og der går nok 30 min før vi kommer til kirken, hvor der er godt gang i det hele. Vi kommer lige til at de skal sige ja til hinanden og give hinanden ring på. Derefter vare det endnu en time med sang og dans og brudeparret skal skrive under på nogle papirer. Alle er meget glade og der er en virkelig god stemning.
Næste stop er billeder uden for kirken. Vi holder os i det hele taget meget i baggrunden, men de syns jo det er vildt spændene at vi er der. Der bliver taget rigtig mange forskellige billeder, hvor vi bl.a. også bliver inddraget, som f.eks. venner fra Danmark af med både familien og et andet med nogle stammefolk/høvdinger af en art.
Næste stop bliver receptionen. Der er dækket op med en masse små borde. Herfra tager festen kun 2 timer. Hvor der er en toastmaster til at underholde inden brudeparret kommer. Der bliver spist mad. Der bliver skåret kage, der bliver danset og taget billeder. Og brudens far serverede gammel dansk for os, som blev drukket i store glas og bare bundet. AD ;)
Planen havde været og overnatte i Accra til søndag, men fordi det sluttede kl 19 besluttede vi os for at tage hjem til Cape Coast i stedet for. Ved ikke om det var en god ide, da de bruger søndagen på kirke og det larmer simpelthen så meget og de starter rigtig tidligt, så nærmest ingen mulighed for at sove længe.

Havets brusen.
Søndag er slap af dag. Fra nogle af de tidligere studerende der har været her i Cape Coast er vi blevet anbefalet nogle forskellige ting og en af dem var at hvis vi trængte til massage, så lå der en jødisk restaurant nede ved havet, som også kunne tilbyde massage. 4 af os tog derfor afsted for at tjekke det ud. Stedet ligger lige uden for Cape Coast og er virkelig et smukt sted og meget fredfyldt. På stedet er der kun en enkelt kvindelig massør og en enkelt mandelig. Så mens Cille fik massage, drog Rie og jeg ned til havet for at soppe en smule og få sand mellem tæerne. Det var virkelig skønt, der er dog rimelige store bølger og vandet en smule koldt.
Massagen var en helkropsmassage på en time til ca 150 kr. Det er ikke den eneste gang at det kommer til at ske i hvert fald :) 
Da vi kommer hjem igen, har Ida været så sød og gjort værelserne klar til hende og jeg så vi også kunne få et værelse hver. Så pt er jeg kommet under min prinsesse-seng af et myggenet og en masse billeder er kommet op og hænge :)