Travl November månede

Ferie ferie ferie – hvor skønt

Ida og jeg havde lige sat en lille ferie sammen til os alle sammen. Fra lørdag d. 3. til lørdag d. 10. November. Vi havde lejet vores egen lille minibus med plads til 14 mennesker, så vi havde nemmeste ved at komme rundt til det vi gerne ville se. Vi var 7 mennesker af sted og så er der nok nogen der tænker hmm, men er i ikke kun 6 af sted og jo, vi havde dog selskab af en irsk fyr ved navn Darragh, som Sebastian snakker meget med. Her er hvad vi lavede de forskellige dage.

Dag 1:

Aftalen gik på at vi skulle op og tidligt af sted kl. 7, men når halvdelen af holdet havde været på druk dagen før og stadig var fulde, tog det lige lidt længere at komme af sted. Turen starter med at gå til Techiman, som ligger lidt nord for Kumasi, som ca. ligger i midten af Ghana. Turen var ikke specielt slem, selvom den tog ca. 4 timer, hotellet var dog lidt svært og finde og vi var derfor lidt presset tidsmæssigt. Rigtig mange er sultne og der bliver lidt diskussion om hvad vi skal, da vi skal nå ud i Boabeng-Fiema Monkey Sanctuary. Vi spiser lidt grillede kebab og pølse og drager derefter ud for at se på aber. Kører turen tog lidt under en time og halvdelen af vejen var grusvej. Vi finder dog derud og vi får tildelt en ældre herre som guide. Lige i starten af rundturen ser vi de første slags aber. De er sorte og hvide med en meget lang hale. Vi går længere ind i skoven og vores guide Edmund fortæller om hvordan det hele startede og at der ligger to landsbyer længere inde i skoven. Han viser os flere forskellige store træer, hvor i et af dem kunne man kravle op inden i. Vi går videre hen til landsbyen hvor den anden slags aber skulle være, men de er der ikke lige og det kan vores guide Edmund simpelthen ikke forstå, da det nemlig var spisetid. Vi køber nogle bananer hos en dame der kommer forbi, som vi kan fodre dem med, da de ikke skulle være generte af sig. Vi står derfor lidt og venter og går lidt tilbage i skoven og vupti, så kommer der en ordentlig flok. Man kan så fodre aberne ved at bare række bananerne frem til dem og de tager dem. Det var ret sjovt og prøve at de var så tæt på en og rundt i træerne omkring. På den sti vi stod på var åbenbart lige imellem to områder, så nogle af aberne blev lidt sure, hvis nogle aber fra det andet område kom over på deres territorium. Da vi havde stået der lidt og fordret dem rigeligt, viser Edmund os videre ind i skoven og til abe kirke gården. Her bliver aberne begravet ligesom mennesker.

Da vi kører tilbage når det at blive mørkt og vi bliver lidt forsinket til aftensmaden, hvilket ikke gør så meget, da de alligevel aldrig har det klar til tiden.

Alle går tidligt i seng, da vi alle er trætte- Hotellet vi bor på er et rigtig fint hotel og ikke særlig dyrt. Ærgeligt det kun var for en nat.

Den grådige abe, som allerede havde en banan i hånden. hmm

Dag 2:

Efter en okay nat søvn var det op kl. 7, for at spise morgenmad kl. 7.30 og derefter kører kl. 8. Med lidt over en times kørsel udenfor Techiman ligger Kintampo vandfald. Det kostede ca. 20 kr. at komme ind og en fyr viste os de tre stadier af vandfaldet. Det første var ikke specielt stort, dog større end nr. 2 som nærmest ikke kunne kaldes et vandfald. Det tredje er 25 m. højt og med virkelig stærk strøm. Jeg havde ikke regnet med at vi decideret skulle bade så havde ikke medbragt mit håndklæde, men dog havde jeg bikini på. Vi alle kunne dog ikke modstå at skulle ind under vandfaldet. Det var en vild følelse og stå inden under fordi strømmen var så stærk. Det var helt så det gjorde ondt og svært at trække vejret, plus ens hår var hele tiden i ansigtet. Det var dog også lidt farligt, for stenene var rigtig glatte og det ender også med at Sebastian falder og tager mig med i faldet. Det var dog kun ham der slog sig. Bagefter gik vi alle rigtig våde til bussen. Vi holdte ind ved en rasteplads ved siden af og vi fik en smule og spise. Efter lidt mad gik turen mod Tamale. Tamale er nord Ghanas hovedstad. Køreturen tog lidt over tre timer. Hele vejen er meget øde og der er kun træer at kigge på, plus kæmpe termitbo. Ikke så langt fra Tamale begyndte der er dukke små landsbyer op, bestående af runde lerhuse, som man rigtig kender Afrika for. Folket jeg så omkring landsbyerne var iført rigtig farverigt tøj, evt. fordi at det var søndag og de går i moskeen eller kirken.

Vi skal bo på et hotel som ligger lidt uden for selve centrum og det er faktisk mig der opdager det, så jeg bliver nød til at bede chaufføren om at stoppe og vende om. Udefra ligner det virkelig ikke noget bestemt, men det var så også under opbygning. Omme bagved ligger der så små runde hytter som vi skal bo i. Virkelig hyggelige og ret store. Da vi har placeret bagagen kører vi ind til centrum, hvor vi gerne vil se en læder fabrik, hvor de laver det helt fra starten med at slagte dyret. Vi kan dog ikke finde det, så vi ender med at tage ind til deres marked og gå rundt lidt. Gå turen bliver dog ikke så lang da det er ulideligt varmt at gå rundt i. Til aften kører vi ud på et fint sted og spiser aftensmad.

Kintampo vandfald

Dag 3:

I løbet af natten havde et æsel rigtig skabt sig udenfor vores hytter. Her skal det lige siges at Ida mente at det godt kunne være en zebra, meeennnn…. Jeg havde dog ikke regnet med at æslet var inde på grunden, så jeg bliver en smule overrasket over at det nærmest står udenfor døren, da jeg går ud for at rede mit hår om morgenen. Han var rigtig nysgerrig og kom hen for at skulle klappes og fulgte ellers efter mig hvor jeg nu gik hen.

Efter morgenmaden ville vi gerne hen for at se SOS børnebyerne som ligger næsten overfor vores hotel, men på det tidspunkt havde mødrene workshop og der ville ikke være nogen til at vise os rundt, desværre. Vi kører videre ind til centrum for lige at gøre lidt indkøb og derefter ellers kører til Mole National Park. Turen var ikke speciel lækker, da over halvdelen var grusvej og når man sveder sådan, plus at det støver, så bliver man virkelig klam og ulækker. Vi får os tjekket ind på Mole Motel, som er et rigtig fint sted, med en virkelig flot udsigt over savannen. Der er en swimmingpool, den var dog ikke så lækker, da rigtig mange insekter havde fundet vej frem til den. Udenfor den blok vi bor i, går en masse vildsvin rundt, som kommer ret tæt på en. Vi slapper af resten af aftenen og får os en lille drink. Jeg får dog lidt krise på, da mit kamera er ved at løbe tør for strøm og jeg har selvfølgelig glemt min oplader, rigtig ærgerligt. 

Dag 4:

Hvorfor er det at man sover for længe til ikke at få set elefanten nede ved vandhullet?? Ja Darragh (den irske fyr) var stået tidligt op, så han var den heldige vinder af at se elefanten komme gående nede på savannen og ned til vandhullet. Misundelig var jeg selvfølgelig. Det meste af dagen stod på afslapning, da det først var om eftermiddagen at vi skulle på safari i jeep. Vi oplevede dog at der kom aber helt op til vores terrasse og sad og slappede af der. Da vi så sidder og spiser frokost, er der nogen der kan se en ordentlig flok bavianer og vi alle sammen skal hen og kigge. En af personalet siger så at de er på vej op til hotellet, men vi sætter os tilbage og spiser. Men rigtig nok ikke længe efter kommer der er en ordentlig flok løbende over græsset ved siden af restauranten. En af personalet spæner ud mod græsset for at skræmme dem væk fra restauranten, da de godt kan finde på og stjæle folks mad. Der var også en bavian der havde været heldig og få fat i en flase majonæse og sad stille og roligt på græsset og spiste den.

Kl. 15.30 stod den på safari. Vi havde fået af vide at vi ikke behøvede og booke, så vi skulle bare troppe op. Det resulterede i at vi ikke kunne være i den samme bil alle sammen, da der i forvejen var tre svenske piger og et amerikansk par. Den gode safari bil kunne kun indeholde op til 8 personer, da man også skulle ha en guide med gevær med på turen. Heldigvis kom der er en bil til, men der kunne vi ikke alle sidde ovenpå samtidig. Så først startede 4 af os at sidde ovenpå og ellers byttede vi på halvvejen. Vi sad egentlig bare næsten direkte på taget af bilen, da der ikke var nogen sæder eller hegn, som på den anden safari bil. Men sjovt var det nu, selvom man fik lidt grene i hovedet engang imellem. Vi får i hvert fald set nogle antiloper og vildsvin, dem er der rigtig mange af. Derudover lidt aber og evt. en vandbøffel, hehe, men lignede mere en meget stor antilope i en helt mørk farve. Vi så også lidt fugle på vejen. Men lige pludselig ser vores chauffør (og ikke guiden) så elefanten inde bag noget buskads. Darragh der sidder på taget på dette tidspunkt starter med at udbryde at det er en flodhest, da den ikke så, så stor ud, men ændre det hurtigt til at det er elefanten. Vi er alle helt oppe og kører som små børn. Vi kommer ret tæt på den og den opdager os slet ikke. Den anden safari bil bliver også tilkaldt, men da de ankommer er elefanten gået ind i skoven og er væk. Det var en vildt god oplevelse.

Da mærket faldt på kunne vi ud over savannen se at det lynede, men vi kunne ikke hører noget torden. Det var rigtig flot. Plus at ildfluerne også kommer frem når det er mørkt.

På dette tidspunkt håber jeg på at mit kamera kan holde til safari turen i morgen og ikke løber tør for strøm. Det er også her at nogle begynder at blive en smule syge, desværre. 

Udsigten fra hotellet og ud over savannen

Aber helt oppe ved vores terrasse

Vildsvin ude foran vores dør til hotel værelset

Guide og den dansende elefant :)

Dag 5

Jeg var stået tidligt op, for at nyde udsigten på platformen kl. 6.15 inden vi skulle på safari kl. 7 i gående tilstand, med den samme guide som vi havde i går på jeep safarien. Inden vi gik nogen steder spurgte han efter om der var nogle der ville leje gummistøvler og Darragh var den eneste der mente det var nødvendigt. Vi drager derud af og efter at have set nogle krokodiller ved et vandhul, så skulle vi selvfølgelig også passere igennem, en lille bæk. Så der fik vi allerede helt våde sko. Vi går videre og får set antiloper, lidt fugle og en masse vildsvin. Plus aber fra lidt afstand. Vi passere tæt på endnu et vandhul, men denne gang var det utrolig mudderet. Det ender vist også med at vi alle får trådt hele vejen igennem, så vores sko nu er besat af mudder. Selve turen varede 2 timer, hvilket var fint, for så begyndte det at blive rigtig varmt og vi var alle sultne da vi ikke havde fået morgenmad endnu.  Efter morgenmad og nye sko, tog vi på tur til en på et stykke væk der hed Eco village for at sejle i kano. Vi tog de tre svenske piger med da det ellers ville koste dem ca. 150 kr. at få nogen til at kører dem dertil. Eco village ligger 15 km fra hotellet. Ved byen samler vi 4 mænd op, som skal guide og ro kanoerne. Da vi kommer hen til kanoerne, viser det sig at der er hul i den ene og er derfor fyldt med vand. Den skal så tømmes og derefter lapper de den med bomuld. Kano turen er rigtig hyggelig, der var dog ikke så meget og se på, lidt forskellige fugle. Vi hørte nogle aber, men nåede ikke og se dem og så var der spor efter hvor krokodillen var gået i land. Det sjove ved turen er så at der er væltet et tre ind over åen, så det ender med at vi alle sammen fra begge kanoer bliver nød til at klatre op på træet for hvor efter at de får kanoerne igennem og vi kan kravle ned i igen. Turen på den anden side af træet var ikke så lang og vi skal selvfølgelig den samme vej tilbage igen. Så op på træet igen, så kanoerne kan komme igennem. Turen var ikke specielt lang, men det var skam hyggeligt nok.

På vej tilbage stopper vi ved selve byen og vi får vist hvordan man laver shea butter af en gammel dame. Shea butter bruger de nærmest til alt, så som at få blød hud, til håret, til sår, tørre læber, spæd børn så de får stærke knogler og endda mad. Da vi kommer tilbage til hotellet slapper vi bare af.

Flere aber kigger forbi hotellet og da mørket falder på kommer der nogle plettede antiloper helt op til hotellet for at spise græs.

Nu er kameraet desværre løbet tør for strøm. Øv.

Dejlige sko efter gåturen

Blue KingFisher - utrolig flot fugl

Dag 6

Efter tidlig morgenmad, var det ellers på vejen igen og kører til byen Kumasi. Turen tog omkring 8 timer, men virkede overhovedet ikke sådan. Vi havde et enkelt stop ved det vandfald vi startede ved, hvor der var en rasteplads af en art hvor vi kunne få noget at spise. Vi ankommer til hotellet hen af eftermiddagen. Stedet er udmærket og vi skal alle sove i samme rum i køjesenge (som at være på lejerskole igen). Der er dog ikke noget vand, men det er vi jo ved at være van til. Men vi er virkelig ulækre efter den lange køretur hvor vi er godt grundigt støvet og beskidte. Vi får et spande bad og da alle er færdige går vi ud i byen og får os noget at spise. Vi spiser på en restaurant der hedder Vic baboos cafe, som virkelig er et godt sted. Masser af mad og vælge imellem, plus at de er hurtige til at lave det – mega lækkert. Nogle af os gik så ud og fik en lille øl bagefter, hvor nogle tog hjem for at slappe af.

Dag 7

Rie og Lene er taget hjem til Cape Coast, fordi de har fået en eller anden bakterie på huden efter at ha badet i vandfaldet tidligere på ugen. Resten af ossover lidt længe og da vi vil gå til vic baboos cafe for at spise har de desværre ikke åbent endnu, så vi går til en anden restaurant der desværre er dårlig og har en virkelig mærkelig ting som skum på bordpladen. Så alt var rigtig nemt og vælte. Efter morgenmad gik vi på markedet. Kumasi har det største marked i hele vest Afrika og det tør siges. Jeg er selv vild med at gå inde på sådan et marked, da man rigtig oplever hvordan de går op og ned af hinanden. Dog kan man godt komme ud for at komme forbi kød og andre ting der lugter rigtig dårligt, hvilket er rigtig ulækkert. Men på dette marked var det heldigvis delt op, så Ida og jeg gik for det meste hvor der var stof, tøj, smykker og andet tingel tangel.

Vi tog forbi høvdingens palads, men der var ikke så meget og komme efter. Derefter fik vi endnu engang god mad på vic baboos cafe. Om aftenen tog vi i byen, men Kumasi havde ikke så meget og byde på som vi havde håbet, så det blev en stille og rolig aften.

Dag 8

Vi sover lidt længe efter den lille bytur. Derefter endnu engang god mad på vic baboos cafe. Ida og jeg smutter lige hurtigt til markedet efter nogle sko jeg så og så ellers skulle vi bare hjem. Turen tog ca. 4,5 time da vejen er virkelig dårlig eller der er mange steder hvor der kun var et spor og kører i, fordi de var ved at reparere vejen. Da vi kommer hjem har Rie og Lene lavet aftensmad til os, hvilket var rigtig dejligt. Desværre kommer vi hjem til ikke noget vand i hanerne endnu engang.

Slut prut for denne ferie….

En tur til Accra

Weekenden efter vores ferie stod den på tur til Accra, for at komme i biografen og se Twilight og James Bond Skyfall. Desværre da vi kommer til biografen viser de først Twilight weekenden efter, så vi må nøjes med James Bond. I weekenden brugte vi også en del tid i art centeret som ligger lige ved siden af vores hotel, hvor man kan købe rigtig mange afrikanske ting, altså souvenirs. Jeg tror vi alle sammen fik mere end rigeligt med hjem og nogle af os blev nød til at tage derhen to gange. Vi kommer også forbi et supermarked hvor vi købt et stort lager ind af langtidsholdbart rugbrød og andre lækre ting. Så på hjem turen var vi mere end rigeligt pakket op til grunden med trommer, store elefanter og div. Ting. Vi boede endnu engang på the Rising Phoenix hvor Ida og jeg boede sidst vi var i Accra og de andre var heldigvis vilde med det.

Far og Irene på besøg

Så kom tiden til at Far og Irene skulle komme og besøge mig. IIIIHHHHH det var dejligt og se dem. De havde en masse lækre ting med til mig, så som remoulade, ristet løg og spegepølse. Mums. Mor havde sent en pakkekalender med til, som jeg nyder at åbne en hver dag her i december måned.

Lørdag tog jeg dem med til Kakum National Park hvor vi var rundt i regnskoven og se på træer som blev brugt til en masse medicinsk. Det var om morgenen, men stadig så var det virkelig varmt, men nok fordi det var ekstremt fugtigt. Hængebroerne undgik vi, da de gamle ikke er så glade for højder.

Efter Kakum tog vi til Monkey Resort eller hvad det nu hedder. Det ejes af et hollandsk par, men de dyr de havde, var i bur, men det var for deres egen skyld, da de ikke ville kunne overleve ude i naturen. Det var et meget specielt par og ikke noget og råbe hurra for det sted. Men så var det da set. Bag efter tog vi til deres hotel for at, spise mad. I løbet af weekenden prøvede de også nogle ghanesiske retter, da nogle af naboerne havde besluttet og lave mad til os.

Søndag stod den på bryllup med Ida, hvor en fra arbejdet skulle giftes. Vi blev kørt i bussen som vi normalt kører med sammen med børnene. Vi startede ud med at vente en del tid i bussen, da folk var vildt forsinket. Turen tog ca. en time uden for byen. Da vi ankom var der almindelig gudstjeneste i gang, så endnu engang ventede vi en del tid, før selve brylluppet begyndte i kirken. Det er altid noget af en oplevelse og være i en ghanesisk kirke, hvor alle er meget glade og begejstret og danser rundt.

Ceremonien foregik lige udenfor kirken og da kirken var færdig var der en hel liste over hvem der skulle ha taget billede sammen med brudeparret. Der stod vi under Child care international school sammen med resten af lærerne. Derefter var der forskellige taler og forskellige måder hvor brudeparret kunne samle penge ind på. Efter talerne var der så mad, hvor man fik øset en ordentlig bunke på sin tallerken. Vi nåede nærmest ikke at spise færdig før vi blev hevet ud på dansegulvet for at danse med vores lærer og brudeparret. Her skulle vi så nærmest være i centrum og få taget billede sammen med brudeparret, hvilket var en smule akavet, men billedet er nu meget sjovt. (Billedet har jeg købt hos fotografen og hænger nu på min væg). Da vi kommer tilbage sidder der virkelig mange børn om vores bord og vi når nærmest ikke og tag vores ting før de griber efter resterne af vores mad. Det var ikke en særlig rar oplevelse, da vores tasker med penge og kamera bare stod på bordet. Der var dog det hele stadig. Vi når nærmest ikke at finde et nyt sted og sidde før der bliver meldt at vi kører tilbage og dem der ikke kan være i bussen må finde på noget andet. Det var en god dag og altid spændende og følge med i de ghanesiske traditioner.

I løbet af ugen boede de gamle på ressort i Elmina hvor jeg var ude og besøge dem en af dagene. Weekenden efter tog vi vest på de gamle, Ida og jeg, for at besøge en by, som er bygget på stolper i vandet. Så med den offentlige transport derud af og til en by der hedder Beyin. I beyin boede vi på et ressort som lå helt ned til vandet og var rigtig lækkert. Jeg ville rigtig gerne ha været på stranden tidlig næste morgen for at se på skildpadder, men de tog desværre ikke folk med mere, da det forstyrrende dem for meget.

Efter morgenmad, stod turen så på en times kanotur ud til byen Nzulenzo. Sejlturen var virkelig flot og meget fredfuldt. Byen var okay, men ikke vildt spændene. For mig var sejlturen det bedste og det at da vi skulle tilbage og ned i kanoen lavede far lige et rigtig flot stunt og faldt i vandet. Der skete ham heldigvis ikke noget, men det var virkelig morsomt og se. Selvfølgelig havde en pung og to telefoner i lommen, så det skulle vi lige ha ud og tørre og så ellers hjemad igen. Sejlturen var rigtig varm i solen og vi blev da også lidt røde nogen af os.

De andre tog også turen til Nzulenzo, dog kom de først lørdag, men vi nåede ikke og hilse på hinanden, selvom vi lige har været ved siden af hinanden. Da vi kom tilbage fra sejlturen hentede vi vores ting, tog noget og spise og ellers med det offentlige hjem til Cape Coast igen.

Søndag gik vi om formiddagen ned til slottet for at se på souvenirs. I byen var der så også valgkamp i gang, så der var tilholdere at et af partierne ude og lave optog. Der var virkelig mange af dem og vi skulle selvfølgelig lige igennem dem. Men heldigvis var de bare glade og dansede rundt til høj høj musik. Det var meningen at eftermiddagen skulle stå på at se fodbold, men fordi Ebusua skulle spille mod et rigtig godt hold, så var stadium helt fyldt op til randen med mennesker. Det ville jeg ikke byde de gamle og der var ikke særlig stor mulighed for at vi ville kunne komme ind. I stedet tog vi til Hans cottage Botel for at se og røre krokodiller. Eller faderen rørte ved en krokodille og helt rigtig var den piv levende, da den valgte lige efter at han havde rørt den og ligge sig en meter længere hen af jorden.

Herefter var det farvel og tak for at de kom på besøg, hvilket var rigtig dejligt.

Valg af ny præsident

I længere tid har der kørt en masse valgkamp op til valget som var her d. 7. december. Valget foregik stille og roligt og den siddende præsident fik lov til at fortsætte. Det har været sjovt og være vidne til for at se hvor meget de har gået op i det. Vores hushjælp Esi har været træt i mange dage op til og lige efter, fordi hun har været ude og være med til optog og fest til langt ud på natten, hehe. Og selvfølgelig var det hendes parti der vandt, også her i Cape Coast regionen.

Julen

Julen begynder så småt og hale ind på os. Vi har fået pyntet op med en masse hjemmelavet pynt, som nabo børnene synes er meget fascinerende og vil gerne lærer. Vi har fået et juletræ op med lyskæde på og det hele. En del af os har også fået pakkekalender og så har vi nydt og spise risengrød en aften. Jeg var heldig at faderen og Irene havde taget grødris med. Ida og jeg lavede grøden og den blev faktisk rigtig god. Mums. På arbejdet prøver Ida og jeg også at snige julen ind ved at lave lidt julepynt sammen med børnene, der også synes det er rigtig hyggeligt.

Juleaften, altså d. 24. December er det så meningen at vi skal på børnehjemmet hvor de andre arbejde for at holde jul sammen med børnene og lærer dem danske traditioner. Jeg er sikker på at det nok skal blive hyggeligt. D. 25. December holder vi så julefrokost os sammen i huset. Jeg vil selvfølgelig blogge mere om det senere.

Xoxo

Opdatering inden ferie

Besøg hos lærer

Nogle af lærene i Child care er faktisk rigtig søde. Ida og jeg har snakket en del med en der hedder Kate. Hun havde så inviteret os hjem til hende selv, for at vi kunne prøve den lokale mad kaldt fufu. Fufu er lavet ud af plantain (mad banan) og yam (en stor lang rodfrugt). Disse to ting koger man lige først og derefter stampes det sammen med en lang pind i en skål (se billede af Ida). Disse to ting bliver så til en meget lind dej. Dette Fufu spiser man så med fingrene og sluger, man kan også tykke det, men det er nemmest og sluge det. Ved siden af spises det sammen med en suppe, hvor der kan være både fisk, krebs, kylling og ged i. I denne her var der noget krebs og laks.

Kate bor sammen med sin kæreste et stykke uden for Cape Coast. De bor i en etværelses lejlighed, hvor der ikke var plads til meget andet end en seng, skrivebord, tv og skab til køkkenting med komfur ovenpå. Ved siden af deres lejligheder var der lignende lejligheder. Udenfor lavede vi så Fufu og her lavede de også suppen over en lille gril af en slags.

Efter at have tilbredt Fufu, som vi var med til, skulle vi spise. Når der nu ikke er særlig meget plads må man sidde på gulvet og spise. Plus at det foregår med fingrene. Det havde jeg en smule svært ved at vænne mig til. Suppen var ekstrem varm og man skal sidde og forme en lille klump fufu ud af en stor klump fufu, så det passer til hvad man kan spise. Så vi sidder der 4 mennesker og putter vores fingre ned i denne gryde med fufu og meget varm suppe. Jeg havde også rigtig svært ved at vænne mig til bare at skulle sluge maden, men det går helt klart nemmere nu efter et par gange og så er den lækre suppe der til at hjælpe.

Efter vi havde spist og snakket lidt, vil Kate gerne have at vi besøger hendes forældre som bor i samme landsby. De boede så lidt oppe på en bakke lidt mere inde i skoven. Det var et meget kort besøg, men hendes mor blev rigtig glad for at se os og lidt ærgerlig over at det ikke var hos hende vi skulle spise fufu, selvom hun slet ikke var forbedret på at vi ville komme forbi og sige hej.

Det var spændende og se hvordan det faktisk ser ud i et ghanesisk hjem og vi havde en rigtig hyggelig dag. 

Weekend med Cilles mor og søster

Cilles mor og søster kom på besøg over en weekend og det var super hyggeligt. I bagagen havde de rigtig mange lækre ting med til os, hvilket vi var lykkelige for. De havde langtidsholdbart rugbrød, spegepølse, en speciel majonæse, ristet løg, lakridser, sladder blade og bolcher. Desværre havde Cilles mor glemt remouladen i køleskabet derhjemme, men vi overlever (og håber på at min far tager noget med når han kommer på besøg ;) ). I en anden kuffert havde de så været så søde og tage rigtig meget tøj og sko med til børnene på børnehjemmet hvor de 4 af dem arbejder. 

Kakum

Når de nu ikke skulle være her så mange dage, så mente vi da også at de skulle se lidt her i Ghana. Så vi tog til Kakum National park (som ligger en lille times kørsel fra Cape Coast), hvor de har gangbroer højt oppe i træerne. Dog blev turen ikke helt som vi håbede. For det første skulle vi ha kørt bagpå en truck derud, som Patrick ville ha arrangeret til os, men han kom aldrig. Så da vi ikke kunne vente mere tog vi af sted i tro-tro derudaf. Da vi næsten er der, begynder det at regne virkelig meget. Det stopper dog da vi ankommer og vi får fundet den fyr som Patrick kender og kan give os lidt rabat på indgangen (Patrick kender alle og enhver). Regnen tager til igen og vi får af vide at vi bare lige skal vente lidt og så tager vi med en guide ud til gangbroerne. Tålmodigheden er dog ikke med os, så da vi synes vi har ventet længe nok, prøver vi at hører om det kan lade sig gøre at få pengene tilbage. Men fordi vores kvittering har fået et stempel kan det ikke lade sig gøre. Imens hører vi ad med den regn hos personalet og får dette svar ”Det er jo regnskov og nogle gange regner det og andre gange ikke”, øhhh ja den var vi med på. Imens vi har fået snakket med personalet er det stoppet med at regne og uden at have set det er vores guide og den store gruppe af mennesker gået af sted. Vi tager dog chancen og hopper ud i at vi håber på at de har lavet en sti hele vejen dertil gangbroerne. Sådan virkede det dog ikke, men kan være alle stier fører dertil eller så valgte vi lige præcis bare de rigtige. Undervejs er Rie vores guide og fortæller når vi nu går forbi et træ osv. ;) Vi finder frem til gruppen vi skulle have fulgtes med og med en smule kø til at gå over gangbroerne får vi også lov. De sender nemlig kun en lille gruppe af sted af gangen. Disse gangbroer var ikke det sjoveste og gå på. Et smalt bræt med snore en meter op og så gynger de rigtig meget. Når man er kommet over den første kan man så vælge at gå til højre eller venstre. Til venstre er der to gangbroer mere og til højre er der 6 gangbroer mere. Efter den første står Cilles søster af og vil bestemt ikke gå den lange vej, men gerne tilbage af den samme vi kom fra, men det må hun ikke, så hun bliver tvunget til at tage til venstre og tage to mere. Vi andre tager den lange vej. Jeg selv fik da en smule koldsved af den tur, nok fordi det gyngede så meget og var rigtig højt oppe. Men hver gang man nåede til et træ og kunne kigge ud over regnskoven var det jo ekstremt flot. Bagefter var det helt klart det hele værd. Det var rigtig sjovt og prøve og se hinanden på en helt anden måde i forhold til hvordan man havde det med at gå på de gangbroer.

Efter tog vi ud til restaurant for at spise og derefter skiltes vi ad. Vi tog hjem og Cilles mor og søster tog til Elmina Bay restort hvor de boede.

Vi venter på at det holder op med at regne

På ræd og række ud over hængebroerne

Afslapning ved poolen

Dagen efter stod den på helt afslapning ved Elmina Bay ressort, hvor cilles mor og søster holdte til. Det var rigtig lækkert og kunne lukke af og slappe helt af. Vi fik rigtig god mad og hyggede os bare. (Blev dog igen en smule rød, hehe). Når de nu boede der på hotellet havde vi også mulighed for et varmt bad, der var dog noget galt, så det var skoldende hedt, desværre. Lige før man hellere ville ha et koldt bad, som man nu er så vant til.

Om Mandagen tog Cilles mor og søster med ud på New Life for at se et projekt som Sebastian har været i gang med børnene, som hedder Flash mob. Flash mob er hvor der lige pludselig opstår dans midt i det hele og der er flere der kommer til. Ida og jeg var desværre ikke med ude og se det, men så en smule af det på video. Hvis der er noget børnene hernede er gode til så er det og danse deres lokale dans kaldet Azonto. Det er det man danser når man går i byen. Vi har selv prøvet og lærer det, men det er bestemt ikke nemt, hehe. 

Godt at Sebastian er der til at trække Cille op fra stranden :)

Udsigt fra liggestolen

utrolig flot aften himmel

 

Dans

Vi har så også begivet os ud i at skulle lærer noget afrikansk dans. Der gik desværre ret længe før vi tog os sammen til det. Første gang vi prøvede var sammen med nogle andre skandinaver udenfor ved en restaurant, hvor der var en masse tilskuere. Anden gang var det mere privat og det skal siges at det er Ida, Lene og jeg som danser (de andre tør ikke). Men anden gang var det så sammen med to fyrer som vores ven Robert kender. De spiller og øver dog også ved restauranten som vi var ved første gang. Her foregår det så ude på det dejlige rolige sted Asasepa, som er restaurant og der følger en masse andre lokaler med, hvor man også kan få massage. Denne gang synes vi rigtig godt om at danse og vi fik virkelig svedt en masse igennem, så nu går vi til dans hver torsdag eftermiddag. Vi ville gerne to gange om ugen, men så desværre har Lene sende arbejdstider, så der er kun plads til at hun får fri tidligt om torsdagen. Det er en smule svært og lærer, men jeg synes faktisk at vi gør det rigtig godt. De vil også gerne have at vi skal optræde, men der har vi dog sagt at der skal mindst gå en måned før det sker. Optræden sker på Oasis, som er det sted alle de hvide kommer hen, så vi skal lige samle en masse mod til os først.

Regn, regn og atter regn

For tiden har det regnet rigtig meget, men det siges at det snart skulle stoppe igen. Når det regner, står det virkelig voldsomt ned imens det lyner og tordner helt vildt. Desværre larmer det rigtig meget og kommer tit om natten, så det bliver jeg vækket af nogle gange, men det er også lidt hyggeligt. Jeg har også købt mig en rigtig stor flot paraply nu, håber dog ikke det er for sent, hehe. Nogle gange har det nemlig også regnet helt vildt om morgenen når man nu skal på arbejde og så kan det være lidt svært og gå ud i det uden en paraply. Men sidst det regnede om morgenen på vej til arbejde, viste det sig at når det regner rigtig meget så kommer der ikke så mange børn i institutionen. Så det endte med at både i Idas og min klasse havde vi hver 11 børn ud af ca. 26, så det var lidt hyggeligt.

Men ellers når det ikke regner så er det virkelig begyndt og blive rigtig varmt. Også hvis det er overskyet, det er lidt klamt også især hvis vi ikke har noget vand i hanerne til lige at kunne tage en skyller. Jeg håber vandet snart kommer tilbage.

En lille fest

Vi kan godt lide og gå ud i weekenderne og drikke nogle øl, men her i fredags ville Patrick gerne holde en fest for os, så hans venner kunne se os. Patrick er begyndt i skolen og for ikke at være for langt væk bor han i en slags ungdomsblok med andre studerende. Vi havde givet ham nogle penge til sprut og mad, uden at vide hvad det var vi gik ind til. Vi vælger dog at tage på Oasis for lige at få en bid mad inden, hvilket vi aldrig skulle ha gjort. For det første tager det mellem 2 og 3 timer før maden kommer. Efter to timer får Ida og jeg vores mad, efter 2,5 time får Lene sin mad og efter 3 timer resten. På Oasis var der så en stor danse gruppe der skulle optræde og de havde også en stor hvid skare af mennesker til at se dem, så der var mange flere mennesker end der plejede og være. Dog var der ikke særlig mange af dem der skulle ha mad, men de har bestemt ikke stress i det køkken. Så åbenbart til vores egen fest kommer vi tre timer for sent. Det skal lige siges at vi ikke havde fået noget tidspunkt hvornår vi skulle komme. Ida, Lene og jeg tager så først ud til festen, hvor vi finder ud af at det ikke havde været nødvendigt og spise, fordi der var masser af mad. Men her havde gæsterne siddet i tre timer og ventet på os, så lige snart vi kom, blev der serveret mad og sprut til gæsterne. Det var en smule mærkelig oplevelse at det var helt seriøst en fest for os og vi kunne vælge først hvad vi gerne ville have at drikke og så blev der delt ud til de andre bagefter. Men vi havde så også betalt for det. Det var dog en rigtig hyggelig aften der dog sluttede tidligt, men så drager man bare videre ind i byen :)

Denne reklame for juice står ved alle skoler og alle børnene drikker det hver dag

 

Ferie, ferie, ferie

Ja, lige for tiden går vi alle og glæder os til at vi har ferie i næste uge. Så der går turen huj-hej af sted ud af landevejene for at opleve en masse ting. Planen er at vi som det vigtigste skal helt nord på til Mole National Park og se på elefanter. Undervejs holder vi dog nogle stop. Vi skal først til en by ca. midt i Ghana, hvor vi skal se på aber og se et vandfald. Næste stop er nord Ghanas hovedstad Tamale, derefter Mole National park og på vej hjem i midten af Ghana igen til Kumasi by. Dette gør vi i en lejet tro-tro, så vi helt selv kan styre hvornår vi kører og hvor vi kører hen. Med på turen er planen at vi skal have en irsk fyr med der hedder Dara, som er alene af sted. Jeg tror det bliver en rigtig oplevelsesrig tur og glæder mig til at kunne skrive til jer om det når jeg kommer hjem igen.

Kan i have det godt så længe <3

Xoxo