Besøg hos lærer
Nogle af lærene i Child care er faktisk rigtig søde. Ida og
jeg har snakket en del med en der hedder Kate. Hun havde så inviteret os hjem
til hende selv, for at vi kunne prøve den lokale mad kaldt fufu. Fufu er lavet
ud af plantain (mad banan) og yam (en stor lang rodfrugt). Disse to ting koger
man lige først og derefter stampes det sammen med en lang pind i en skål (se
billede af Ida). Disse to ting bliver så til en meget lind dej. Dette Fufu
spiser man så med fingrene og sluger, man kan også tykke det, men det er
nemmest og sluge det. Ved siden af spises det sammen med en suppe, hvor der kan
være både fisk, krebs, kylling og ged i. I denne her var der noget krebs og
laks.
Kate bor sammen med sin kæreste et stykke uden for Cape
Coast. De bor i en etværelses lejlighed, hvor der ikke var plads til meget
andet end en seng, skrivebord, tv og skab til køkkenting med komfur ovenpå. Ved
siden af deres lejligheder var der lignende lejligheder. Udenfor lavede vi så
Fufu og her lavede de også suppen over en lille gril af en slags.
Efter at have tilbredt Fufu, som vi var med til, skulle vi
spise. Når der nu ikke er særlig meget plads må man sidde på gulvet og spise.
Plus at det foregår med fingrene. Det havde jeg en smule svært ved at vænne mig
til. Suppen var ekstrem varm og man skal sidde og forme en lille klump fufu ud
af en stor klump fufu, så det passer til hvad man kan spise. Så vi sidder der 4
mennesker og putter vores fingre ned i denne gryde med fufu og meget varm
suppe. Jeg havde også rigtig svært ved at vænne mig til bare at skulle sluge
maden, men det går helt klart nemmere nu efter et par gange og så er den lækre
suppe der til at hjælpe.
Efter vi havde spist og snakket lidt, vil Kate gerne have at
vi besøger hendes forældre som bor i samme landsby. De boede så lidt oppe på en
bakke lidt mere inde i skoven. Det var et meget kort besøg, men hendes mor blev
rigtig glad for at se os og lidt ærgerlig over at det ikke var hos hende vi
skulle spise fufu, selvom hun slet ikke var forbedret på at vi ville komme
forbi og sige hej.
Det var spændende og se hvordan det faktisk ser ud i et
ghanesisk hjem og vi havde en rigtig hyggelig dag.
Weekend med Cilles mor og søster
Cilles mor og søster kom på besøg over en weekend og det var
super hyggeligt. I bagagen havde de rigtig mange lækre ting med til os, hvilket
vi var lykkelige for. De havde langtidsholdbart rugbrød, spegepølse, en speciel
majonæse, ristet løg, lakridser, sladder blade og bolcher. Desværre havde Cilles
mor glemt remouladen i køleskabet derhjemme, men vi overlever (og håber på at
min far tager noget med når han kommer på besøg ;) ). I en anden kuffert havde
de så været så søde og tage rigtig meget tøj og sko med til børnene på
børnehjemmet hvor de 4 af dem arbejder.
Kakum
Når de nu ikke skulle være her så mange dage, så mente vi da
også at de skulle se lidt her i Ghana. Så vi tog til Kakum National park (som
ligger en lille times kørsel fra Cape Coast), hvor de har gangbroer højt oppe i
træerne. Dog blev turen ikke helt som vi håbede. For det første skulle vi ha
kørt bagpå en truck derud, som Patrick ville ha arrangeret til os, men han kom
aldrig. Så da vi ikke kunne vente mere tog vi af sted i tro-tro derudaf. Da vi
næsten er der, begynder det at regne virkelig meget. Det stopper dog da vi
ankommer og vi får fundet den fyr som Patrick kender og kan give os lidt rabat
på indgangen (Patrick kender alle og enhver). Regnen tager til igen og vi får
af vide at vi bare lige skal vente lidt og så tager vi med en guide ud til
gangbroerne. Tålmodigheden er dog ikke med os, så da vi synes vi har ventet
længe nok, prøver vi at hører om det kan lade sig gøre at få pengene tilbage.
Men fordi vores kvittering har fået et stempel kan det ikke lade sig gøre.
Imens hører vi ad med den regn hos personalet og får dette svar ”Det er jo
regnskov og nogle gange regner det og andre gange ikke”, øhhh ja den var vi med
på. Imens vi har fået snakket med personalet er det stoppet med at regne og
uden at have set det er vores guide og den store gruppe af mennesker gået af
sted. Vi tager dog chancen og hopper ud i at vi håber på at de har lavet en sti
hele vejen dertil gangbroerne. Sådan virkede det dog ikke, men kan være alle
stier fører dertil eller så valgte vi lige præcis bare de rigtige. Undervejs er
Rie vores guide og fortæller når vi nu går forbi et træ osv. ;) Vi finder frem
til gruppen vi skulle have fulgtes med og med en smule kø til at gå over
gangbroerne får vi også lov. De sender nemlig kun en lille gruppe af sted af
gangen. Disse gangbroer var ikke det sjoveste og gå på. Et smalt bræt med snore
en meter op og så gynger de rigtig meget. Når man er kommet over den første kan
man så vælge at gå til højre eller venstre. Til venstre er der to gangbroer
mere og til højre er der 6 gangbroer mere. Efter den første står Cilles søster
af og vil bestemt ikke gå den lange vej, men gerne tilbage af den samme vi kom
fra, men det må hun ikke, så hun bliver tvunget til at tage til venstre og tage
to mere. Vi andre tager den lange vej. Jeg selv fik da en smule koldsved af den
tur, nok fordi det gyngede så meget og var rigtig højt oppe. Men hver gang man
nåede til et træ og kunne kigge ud over regnskoven var det jo ekstremt flot.
Bagefter var det helt klart det hele værd. Det var rigtig sjovt og prøve og se
hinanden på en helt anden måde i forhold til hvordan man havde det med at gå på
de gangbroer.
Efter tog vi ud til restaurant for at spise og derefter
skiltes vi ad. Vi tog hjem og Cilles mor og søster tog til Elmina Bay restort
hvor de boede.
 |
| Vi venter på at det holder op med at regne |
 |
| På ræd og række ud over hængebroerne |
Afslapning ved poolen
Dagen efter stod den på helt afslapning ved Elmina Bay
ressort, hvor cilles mor og søster holdte til. Det var rigtig lækkert og kunne
lukke af og slappe helt af. Vi fik rigtig god mad og hyggede os bare. (Blev dog
igen en smule rød, hehe). Når de nu boede der på hotellet havde vi også
mulighed for et varmt bad, der var dog noget galt, så det var skoldende hedt,
desværre. Lige før man hellere ville ha et koldt bad, som man nu er så vant
til.
Om Mandagen tog Cilles mor og søster med ud på New Life for
at se et projekt som Sebastian har været i gang med børnene, som hedder Flash
mob. Flash mob er hvor der lige pludselig opstår dans midt i det hele og der er
flere der kommer til. Ida og jeg var desværre ikke med ude og se det, men så en
smule af det på video. Hvis der er noget børnene hernede er gode til så er det
og danse deres lokale dans kaldet Azonto. Det er det man danser når man går i
byen. Vi har selv prøvet og lærer det, men det er bestemt ikke nemt, hehe.
 |
| Godt at Sebastian er der til at trække Cille op fra stranden :) |
 |
| Udsigt fra liggestolen |
 |
| utrolig flot aften himmel |
Dans
Vi har så også begivet os ud i at skulle lærer noget
afrikansk dans. Der gik desværre ret længe før vi tog os sammen til det. Første
gang vi prøvede var sammen med nogle andre skandinaver udenfor ved en
restaurant, hvor der var en masse tilskuere. Anden gang var det mere privat og
det skal siges at det er Ida, Lene og jeg som danser (de andre tør ikke). Men
anden gang var det så sammen med to fyrer som vores ven Robert kender. De
spiller og øver dog også ved restauranten som vi var ved første gang. Her
foregår det så ude på det dejlige rolige sted Asasepa, som er restaurant og der
følger en masse andre lokaler med, hvor man også kan få massage. Denne gang
synes vi rigtig godt om at danse og vi fik virkelig svedt en masse igennem, så
nu går vi til dans hver torsdag eftermiddag. Vi ville gerne to gange om ugen,
men så desværre har Lene sende arbejdstider, så der er kun plads til at hun får
fri tidligt om torsdagen. Det er en smule svært og lærer, men jeg synes faktisk
at vi gør det rigtig godt. De vil også gerne have at vi skal optræde, men der
har vi dog sagt at der skal mindst gå en måned før det sker. Optræden sker på
Oasis, som er det sted alle de hvide kommer hen, så vi skal lige samle en masse
mod til os først.
Regn, regn og atter regn
For tiden har det regnet rigtig meget, men det siges at det
snart skulle stoppe igen. Når det regner, står det virkelig voldsomt ned imens
det lyner og tordner helt vildt. Desværre larmer det rigtig meget og kommer tit
om natten, så det bliver jeg vækket af nogle gange, men det er også lidt hyggeligt.
Jeg har også købt mig en rigtig stor flot paraply nu, håber dog ikke det er for
sent, hehe. Nogle gange har det nemlig også regnet helt vildt om morgenen når
man nu skal på arbejde og så kan det være lidt svært og gå ud i det uden en
paraply. Men sidst det regnede om morgenen på vej til arbejde, viste det sig at
når det regner rigtig meget så kommer der ikke så mange børn i institutionen.
Så det endte med at både i Idas og min klasse havde vi hver 11 børn ud af ca.
26, så det var lidt hyggeligt.
Men ellers når det ikke regner så er det virkelig begyndt og
blive rigtig varmt. Også hvis det er overskyet, det er lidt klamt også især
hvis vi ikke har noget vand i hanerne til lige at kunne tage en skyller. Jeg
håber vandet snart kommer tilbage.
En lille fest
Vi kan godt lide og gå ud i weekenderne og drikke nogle øl,
men her i fredags ville Patrick gerne holde en fest for os, så hans venner
kunne se os. Patrick er begyndt i skolen og for ikke at være for langt væk bor
han i en slags ungdomsblok med andre studerende. Vi havde givet ham nogle penge
til sprut og mad, uden at vide hvad det var vi gik ind til. Vi vælger dog at
tage på Oasis for lige at få en bid mad inden, hvilket vi aldrig skulle ha
gjort. For det første tager det mellem 2 og 3 timer før maden kommer. Efter to
timer får Ida og jeg vores mad, efter 2,5 time får Lene sin mad og efter 3
timer resten. På Oasis var der så en stor danse gruppe der skulle optræde og de
havde også en stor hvid skare af mennesker til at se dem, så der var mange
flere mennesker end der plejede og være. Dog var der ikke særlig mange af dem
der skulle ha mad, men de har bestemt ikke stress i det køkken. Så åbenbart til
vores egen fest kommer vi tre timer for sent. Det skal lige siges at vi ikke
havde fået noget tidspunkt hvornår vi skulle komme. Ida, Lene og jeg tager så
først ud til festen, hvor vi finder ud af at det ikke havde været nødvendigt og
spise, fordi der var masser af mad. Men her havde gæsterne siddet i tre timer
og ventet på os, så lige snart vi kom, blev der serveret mad og sprut til
gæsterne. Det var en smule mærkelig oplevelse at det var helt seriøst en fest
for os og vi kunne vælge først hvad vi gerne ville have at drikke og så blev
der delt ud til de andre bagefter. Men vi havde så også betalt for det. Det var
dog en rigtig hyggelig aften der dog sluttede tidligt, men så drager man bare
videre ind i byen :)
 |
| Denne reklame for juice står ved alle skoler og alle børnene drikker det hver dag |
Ferie, ferie, ferie
Ja, lige for tiden går vi alle og glæder os til at vi har
ferie i næste uge. Så der går turen huj-hej af sted ud af landevejene for at
opleve en masse ting. Planen er at vi som det vigtigste skal helt nord på til
Mole National Park og se på elefanter. Undervejs holder vi dog nogle stop. Vi
skal først til en by ca. midt i Ghana, hvor vi skal se på aber og se et
vandfald. Næste stop er nord Ghanas hovedstad Tamale, derefter Mole National
park og på vej hjem i midten af Ghana igen til Kumasi by. Dette gør vi i en lejet
tro-tro, så vi helt selv kan styre hvornår vi kører og hvor vi kører hen. Med
på turen er planen at vi skal have en irsk fyr med der hedder Dara, som er
alene af sted. Jeg tror det bliver en rigtig oplevelsesrig tur og glæder mig
til at kunne skrive til jer om det når jeg kommer hjem igen.
Kan i have det godt så længe <3
Xoxo
